Bukkejagt – Double trouble!

Dagen før havde vi rejst i små 11 timer og jeg havde været utrolig heldig og nedlægge en stor speciel buk – allerede den første aften. Det blev behørigt fejret ved hjemkomsten med et godt glas venezuelansk Diplomático rom.

Derfor var dynen særdeles tung da vækkeuret ringede klokken 02.55!
Men jeg kom i tøjet og fik vasket det værste søvn ud af øjnene og gjorde mig klar.
Janne, min jagtfører er en punktlig herre, og han var der præcis kl 03.30 og samlede mig op.
Vi kørte kun på asfaltvej denne morgen og vi skulle tilsyneladende køre langt. De 18.000 ha strækker sig 35 km nordpå og efter 3 kvarter var vi i et for mig ukendt område, og nord for byen Kamien Krajenski.

Vi var ude og chekke nogle enge og markområder, men her var tilsyneladende noget mindre råvildt, eller vildt end i de vante omgivelser omkring jagtindkvarteringen, hvor landbruget er mere ekstensivt med enge, moser og græsarealer. Landbruget her lignede det vi har i Danmark med enorme store monotone hvede- og rugmarker der ikke levner vildtet megen føde.

Vi kom kørende på en lille skovvej og nåede ud i en kuperet lysning hvor vi så et stykke råvildt på modsatte skrænt.
Det var en buk! – en god en endda! – opsatsen var meget høj og vil skyde på 26-28 cm.
Vi gjorde klar og måtte i en bue rundt om bukken der tilsyneladende havde lidt halv-travlt. Vi gik venstre om en bakke hvor der på toppen voksede nogle små fyrretræer som bukken havde haft retning imod.

Da vi havde rundet bakken og var i god vind gik vi opad. Halvvejs oppe så vi et glimt af bukken mellem de små fyrretræer og Janne satte skydestokken op, men der var ingen chancer for skud, bukken var i bevægelse og der var intet kuglefang. Bukken forsvandt ind i fyrrene. Vi listede højere op på bakken og nåede næsten toppen, da vi nede til venstre, for foden af bakken så bukken komme travende ud af fyrretræerne kun 50m væk.
Janne satte igen stokken op, den havde set os og stoppede – nu skulle det gå stærkt!
Hurtigt fandt jeg bladet og skød – bukken gik ned i knaldet – sådan!
Jeg skulle lige til at sige noget da Janne rev mig i skulderen “BOCK!” jeg vendte mig om og opdagede til min store overraskelse, at endnu en buk var kommet ud af fyrretræerne! – der første buk havde åbenbart været derinde hele tiden og den høje buk ville jage den på porten. For den buk der nu stod og stirrede på os var den høje buk! – Janne kiggede på mig og nikkede ivrigt! – han ville have jeg skulle skyde igen…

Jeg vendte tanken et nanosekund, var det for grådigt? – at skyde 2 pæne bukke inde for et par korte øjeblikke? – nej, jeg måtte hellere se at få skudt, nu hvor jeg blev bedt om det – Janne havde styr på sit vildt og denne buk var jo temmelig unik, og hvem ved – de næste dage kunne jo byde på uvejr og dårligt jagtheld – så jeg fandt bladet og lod kuglen gå..
Bukken tegnede og sprang ind i skoven.
Pulsen var kommet godt op – vi kiggede lidt på hinanden i vantro over det der var sket så hurtigt – sikke en jagt!
Janne smilede over hele fjæset “Zwei bocks! – sehr gut!”
Jeg lagde skydestokken og vi gik ind i skoven for at lede efter bukken.
Der var tydelig hjerteschweiss og bukken lå også kun 25m inde i skoven.
Vi fik slæbt bukkene op på bakken og stod et øjeblik og prøvede at få de seneste minutters oplevelser til at falde på plads.
“Auto” sagde Janne, hvilket betød han ville hente bilen.
Jeg nikkede og satte mig ned ved de 2 smukke dyr og røg en smøg med et lille stik i hjertet over at have skudt 2 bukke på så kort tid på samme sted.

Den første buk var en stærk gammel buk hvor den ene topsprosse manglede, så han har sikkert haft sit at gøre med at holde sin lille bakketop for sig selv.
Den høje buk var også en stærkt dyr der sikkert ville udfordre den anden og overtage bakken.
Janne kom tilbage i bilen og kørte elegant hen over min viper-flex skydestok – der dog på mirakuløs vis overlevede med at par skrammer.
Vi fik brækket bukkene og lagt dem på bilen – nu skulle vi hjem – mæt af endnu en begivenhedsrig pürsch i det polske.
Jeg havde skudt 2 flotte bukke inden for et kort øjeblik, spændende, men jeg gør det nok ikke igen…

 

 

 

 

 

1 Comment

  • Svenne

    Spændende beskrivelse som altid. Flotte bukke, og specielle. Tillykke med begge. Selv om jeg ikke er trofæjæger, synes jeg bege bukke er unikke og jeg er sikker på, at disse glemmer man ikke med det første. Knæk og bræk

Skriv et svar til Svenne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv resultatet for at poste *