“Compoundbuens akilleshæl”

Opfindelsen af compoundbuen var et kvantespring inden for bueskydningen, men der er stadig problemer med systemet som ikke er løst.
Du kender sikkert til begrebet “Torque” eller vrid – et forkert greb i buen gør at buens placering ændrer sig i selve skudøjeblikket.  Dette er en afgørende fejl som skytten laver og det går ud over præcisionen i markant grad. Men hvad med buen selv? – vrider den sig også – og hvor meget?

Du har måske undret dig over, at når du kigger ned langs pilen bagfra, linet op med strengen (nock-punktet), så sidder dine sigte nåle sidder lidt tv.?

Føler du at du har svært ved at lave tætte skudgrupper med din ellers veltrimmede bue og at dit greb er helt konstant?

– så får nogle af svarene og måske løsninger i denne artikel 🙂

—-

“Cable -Guard”, “BOW-TILT” og lateral nock-bevægelse

Det lyder lidt som raketvidenskab, men er egentligt meget simpelt.

På en compoundbue er det nødvendigt, at få kablerne væk fra strengens bane fremad, for at pilen og fanerne kan få fri flugt.

Problemerne begynder med den kraft som trækket i kablerne yder når de er tvunget ud til siden. For at holde kablerne ude til siden, løber de gennem et trisse-system monteret på en arm – kaldet “Cable-guard” – er den forsynet med hjul kaldes den “cable-guard”

Denne kraft/træk energi der er oplagret her, på tværs af strengens bane, vil i skuddet påvirke håndsektion/ben og cams i en tværgående retning. Håndsektionen bevæger sig derfor sidelæns i skuddet i mere eller mindre grad. Holder man så tillige også forkert på buen, forstærkes problemet mange gange.
Cam hjul vrides også til siden. Bue-producenterne forsøger at kompensere for dette til en vis grænse ved at skille kablet (kablerne) i to dele og “vride” hjulet tilbage i den rigtige position og skaber dermed en ny ubalance for at udligne en anden. Én af grundende til at tuning af compoundbuer til tider kan være ret vanskeligt.

Derfor er det meget sandsynligt, at buen har det man kalder “bow-torque” på engelsk og kan vel oversættes til “buens eget vrid”

Man har indtil for få år siden for det meste givet skytten skylden for at vride (torque) buen i skuddet ved forkert greb – altså at buen ændrer position i selve skuddet med en ringe præcision til følge. Efterhånden er man med moderne måleudstyr kommet frem til, at “torque”, i høj grad opstår pga. af “cam lean” – cam-hjulene vrides skæves når buen trækkes.
Dette skyldes grundlæggende, at kabler og streng ikke er 100% linet up og dels at håndsektionen, eller “riseren” bøjes en smule under trækket.
Hvis kablerne desuden er låst fast i en stiv og ufleksibel cable-guard, har man en skævvridning af buen – altså bow-torque.

Der har der de senere år været meget fokus på netop cable-guard’ens opbygning. En ufleksibel cable-guard fastholder vriddet i buen og jo længere væk kablerne presses væk fra deres naturlige leje – jo mere bow torque!
Strengen vil bevæge sig fremad i et uens mønster og ofte ikke lige fremad, men fra højre mod venstre (for højre-hånds-skytter).

Du har måske undret dig over, at når du kigger ned langs pilen bagfra (nock-punktet), så sidder dine sigte nåle sidder lidt tv.? – hvis du tager en lige linie fra dit nockpunkt til dine sigtenåle – så har du faktisk pilens reelle bane! – og hvem tror du synderen er? – ja, du gættede rigtigt – nemlig roller-guarden!

Nogle producenter har derfor introduceret en fleksibel cable-guard (bowtech – flexguard) der bøjer ind mod midten i fuldt træk og væk fra midten igen når der slippes. Indtil 2010 var der ingen bueproducenter der tillagde bow-torque fra cable-guard nogen betydning, men i dag er flere producenter opmærksomme på problemet. Bue-producenter som fx. Bowtech, Martin, Strothers, Athens, Darton, G5 Prime har i dag konstrueret en roller-guard der er bøjelig for at mindste bow-torque. Senest har Mathews udstyret Heli-M med en fleksibel roller-guard.

Andre (Hoyt) har forsøgt sig med at bøje roller-guarden ind mod midten og kalder der inline-guard, men den er stadig ganske ufleksibel.

Sandheden er dog, at ingen har løst problemet helt endnu, men der vil sikkert de kommende år komme opfindelser der måske kan eliminerer dette helt.
Der findes faktisk allerede produkter på markedet der tager højde for dette nemlig den såkaldte “tilt-tamer” – www.tilt-tamer.com

Diagram der viser princippet i tilt-tamer:

Der findes også compoundbuer, “Bladerunner” som helt skulle være fri for bow-torque – men køn er den ikke – og det har sikkert i svær grad påvirket salgstallene!

Når man gerne som jeg vil have en så præcis bue som muligt, bør man skele lidt producentens tilgang og vægtning af dette problem – naturligvis sammen med alle de andre ting man som moderne buejæger og bueskytte tager i betragtning.

Indtil videre mener jeg personligt, at bl.a PRIME og Bowtech er kommet længst i dette game.

Nedenfor er vist 2 buer der begge er tunet ind så de skyder perfekt og med centershot – dvs at pilen går helt lige i luften.

Bowtech med deres bøjelige flx-guard – meget lille, men dog afstand fra sigtenålene til nocklinien: (15-30-45-60m nåle)

Hoyt Spyder turbo med fast ikke-fleksibel “Inline guard” (20-30-40-50-70m nåle)

Sjovt nok har jeg nemmere ved at lave gode grupper med Bowtech’en på længere hold (45m) end med Hoyt’en.

En god video der viser problemstillingen ser her:

PSE har med deres Dream Season DNA – 2013 model også forsøgt at løse problemet på denne måde:

PSE FleX Cable Slide from PSE Archery on Vimeo.

En sidste ting der også har afgørende betydning for hvor meget bow-torque buen er udsat for er håndsektionens længde. Meget korte buer har tendens til at have meget bow-torque og længere buer mindre.

Meget bow-torque  eller lidt bow-torque – så man skal huske at veje alle faktorerne op mod hinanden ved valg af jagtbue. Super præcision er måske ikke sååå nødvendigt på et jagt bue – måske er totallængden af buen helt afgørende for om du i det hele taget kan afgive et skud fra en hochstand – meget bow-torque eller ej.
Ligeledes har bow-torque måske heller ikke afgørende betydning på jagtafstande på op til 20 meter.

Ikke desto mindre handler al skydning jo alligevel om psykologi – og hvis man ved at træne og trimme sin bue godt, kan lave gode skudgrupper på 45-60 meter – så tror man også meget mere på sig selv når sandhedens time oprinder – når den store buk står foran buen på 20m 🙂 – så er chancen for succes også så meget større – når man “stoler”  på sit grej 🙂

Jeg håber denne artikel har kastet lidt lys over afgørende problem ved moderne Compoundbuer.

Træk & Slip derude

Morten V. Knudsen

3 comments