Er jagtsproget og jagtkulturen ved at dø?

Jeg fik jagttegn som 16 årig for mere end 25 år siden. Forinden havde jeg fulgt i hælene på min stedfar der var jæger og gik med ham på jagt år efter år og fik lært jagtdiciplinen, etikken og ikke mindst jagtsproget at kende.

De fleste bøger af Aage Weitemeyer blev med barnlig iver slugt og husket i forventningen om en dag, at kunne bestå jagtprøven og kunne blende ind i det hyggelige jagtselskab, bestående af erfarne og gode jægersmænd.

Den samling jægere vi tilhørte var nogle gæve vestjyder som gik meget op i at holde etik og diciplin i højsædet for at få problemfri afvikling af jagten og størst mulige chancer til de sparsomme vildtmængder der nu engang findes på disse kanter.
Man havde respekt for hinanden og vildtet og gennem jagtsproget blev der kommunikeret på kryds og tværs. Samtidig var jagtsproget også en slags kodeks hvor man kunne opdage nye jægere som ikke talte jagtsproget og tage særligt hensyn til dem og vejlede dem til de skikke og den etik der var nødvendigt for at kunne afholde en problemfri jagt med respekt for vildtet og jagtkulturen.

Jagtsproget er i mine øjne en værdifuld arv som man skal værne om og som er en vigtig del af den danske jagtkultur hvor man driver en etisk korrekt jagt.

Jeg kan tydeligt huske en episode i midtfirserne hvor en tilflyttende fyr, midt i 30’erne, som lige havde taget jagttegn, deltog i den første rævejagt som var fri for folk der boede i Hjerting nord for Esbjerg.
Han startede ud med at spørge om hvilke dyr vi skulle pløkke i dag? – Alle vendte sig om og så lamslået på manden – dernæst brillierede han med at gå foran fiskalen som skulle sætte folk af på post – FISKALEN går man ALTID bagved – aldrig foran! – Han havde desuden medbragt en 5-skuds PumpGun og blev i anden såt, ved med at skyde på måger der fløj 80 meter oppe selvom såten var blæst af.
I 3 såt affyrede han 2 skud ind i såten.
Herefter måtte jagtfiskalen pænt bede ham om at forlade jagten, idet han tilsyneladende ikke kendte de uskrevne regler omkring jagt og var til fare for alle.
Med nogle ikke-jagtlige eder og forbandelser forlod fyren modvilligt selskabet – han måtte ud.

MEN de fleste havde allerede afkodet ham inden jagten startede – fordi han ikke talte jagtsproget!
Han kendte ikke etikken og de uskrevne regler – for disse hænger altid sammen med jagtsproget.

I 1994 var jeg i skovfogedlære på Gunderslevholm på sydjælland og fik der en dybdegående lektion i jagtetik og Jagtsprog af Overjæger Mogens Andersen som nogle kender – ham med skægget og piben 🙂
Han kunne tit finde på at tordne “Morten! – det hedder ikke at et dyr ligger – vildet sidder!!! – kun dødt vildt lægger ned!!! osv osv.
Han kunne også give én en veritabel skideballe hvis man bar en sneppe i hovedet – den bæres i benene! – alle andre fugle i hovedet!
“det hedder Schweiss – blod er noget kællingerne døjer med en gang om måneden – osv 🙂

I de senere år, har jeg i større og større grad oplevet, at jagtsproget er ved at gå tabt. Jeg ser også eksempler på, at mange af de gamle dyder og uskrevne regler, langsomt forsvinder, i takt med at der kommer mange nye jægere til, der ikke har fået en god gammeldags jagtlig opdragelse.
Og det synes jeg er synd for både nye og gamle jægere. Men de færreste har sikkert svært ved at regne ud hvorfor det sker. Det at man kan tage jagttegn på en weekend og derefter udøve jagt er nok en af de største årsager.
Nu skal du IKKE læse det således, at jeg synes det er en dårlig ting at man kan dette, men det stiller bare rigtigt store krav til de eksisterende jægere der bør vejlede de nye jægere ind i den værdifulde jagtkultur vi har i Danmark.
Når så en samling ny-jægere slår sig sammen i et konsortium er der fare for at det kan gå helt galt. Det har jeg prøvet én gang – der forlod jeg selskabet halvvejs inde i første såt…

Jagtkulturen er meget vigtig at holde fast i, selvom de færreste egentlig tænker over det. Den definerer faktisk et ret strengt etisk grundlag for hvad man må og ikke må, men vigtigt i den forstand, at den sikrer at jagt bliver drevet på forsvarlig vis og der tages hensyn til vildtet og det omgivende samfund.
Jagtkulturen binder også jægerne sammen til en stærk enhed som står stærkt når vi skal forsvare vore rettigheder til at gå på jagt. Det er et privilegium som næsten ingen andre grupper af naturbrugere har.

Jagtsproget er derfor en vigtigt indikator for, om jagtkulturen har det godt eller skidt – og jagtsproget har det ikke særligt godt…

Gennemsnitsalderen for en jagttegnsløser i dag er også over 30 år – og de har som regel ikke ret meget tid til at sætte sig ind i jagtkultur og jagtsprog – det forstås, men det bliver bare stille og roligt værre – det kan man jo se, og læse – også på dette sted – “Alle os der går på jagt”

Hvad kan vi gøre?
Det er vigtigt at ældre erfarne jægere viser åbenhed for at tage nyjægere med på Jagt. Har man en ledig plads kunne man f.eks. tilbyde den til en nyjæger og her er Internettet og sociale medier for jægere jo et godt sted at begynde.
Man kunne også tage initiativ til, at vi får skrevet jagtsproget ned, få skikkene, etikken nedfældet i en bog eller et opslagsværk på nettet hvor det var nemt tilgængeligt.

Jeg opretter fra 1. december 2012 en ordbog og en jagtetisk liste her på www.gohunting.dk og jeg håber I vil være med til at oprette værket – jeg har langt fra selv viden nok til, at det bliver fyldestgørende.
I skal bare sende mail med alle jeres input til: mail@gohunting.dk
Send gerne mails allerede nu!

Jeg håber I vil deltage i dette projekt – så alle nye jægere har mulighed for at kan komme rigtigt ind i jagtkulturen 🙂

Mange Jagthilsner og knæk & bræk
Morten Knudsen

PS – del gerne dette budskab med alle de jagtmedier I kender!