Pürschstrategier 1 – Syn hos hjortevildt

De fleste pürschjægere har prøvet det – at det stykke råvildt opdager dig fra stor afstand gennem tykt krat. Hvorfor? Du havde ellers forsigtigt pürchet dig frem og flittigt brugt kikkerten. Var det din lugt, støjen du lavede, dine bevægelser, eller måske din beklædning?

SYNET HOS HJORTEVILDTET
Som første del af pürschstrategier til buejagt (og for den sags skyld også riffeljagt) kommer denne artikel ind på hjortevildtets syn som en grundlæggende viden.

Fabelagtigt gode til at opdage bevægelser!
Hvis man skal pege på den vigtigste ting som hjortevildtet benytter til at opdage fjender, er det evnen til at opdage bevægelser.
Forklaringen på, at hjortevildt er så dygtige til at opdage bevægelser, skyldes den måde tapcellerne (dagsyn/farvesynceller) er placeret på nethinden.
Hos mennesker er disse synsceller placeret i en cirkel. Derved kan vi fokusere meget skarpt på f.eks. et bogstav, men hvor alt andet rundt omkring bogstavet er ude af fokus og sløret.
Hos hjortevildtet derimod, er tapcellerne placeret på et langt horisontalt bånd i hele nethindens bredde. Dermed har de et helt biograflærred med wide-screen i fokus konstant – ca. 300 grader rundt! – så er der ikke noget at sige til, at de opdager dig før du opdager dem!

Jeg har altid troet, at når de har hovedet nede mens de esser, så kunne jeg bevæge mig nogenlunde uset. Faktum er, at selvom dyret har hovedet nede, og du befinder dig i en vinkel på 90 grader fra dyret – ja så stirrer den rent faktisk lige på dig – i fuld fokus! – dyret skal faktisk vende hovedet 180 grader væk fra dig for at den ikke stirrer på dig – tankevækkende!
Da jeg dyrker buejagt, har jeg lært mig den regel – at kan jeg se øjnene på dyret, kan jeg IKKE bevæge mig.

Linsen i øjet hos mennesker kan vi ændre formen på og derved både fokusere på objekter tæt på og langt væk. Hjortevildtet kan ikke ændre linsens form og er konsekvent langsynet og kan ikke fokusere ret godt på objekter tæt på. Paradoksalt nok, oplever man derfor som jæger, at har man først fået vildtet helt tæt på, kan de nærmest gå ind i én før de aner uråd.

Hjortevildtet kan ydermere se i en vinkel på ca. 270-300 grader og med blot små bevægelser af hovedet, se alle 360 grader rundt – med det hele i fokus!.
Særligt pürschjagt med bue og pil er derfor særdeles vanskelig, da man jo skal helt tæt på og kræver den helt rette pürschstrategi og den rette camouflage.

Ligeledes har hjortevildtet et udmærket nattesyn og kan registerere lys i øjets celler op til 1000 gange bedre end mennesker.

Evnen til at opdage bevægelser må således være en af de største udfordringer for jægeren.

Farvesyn og UV-syn
Lad os se nærmere på den anden del af hjortevildtets syn – hvilke farver de ser og om de kan se Ultraviolet (UV) lys.

Debatten om hjortevildtets syn er ikke ny og er især i USA, blevet intensiveret de seneste år da man i flere stater har krævet, at jægere skal iføre sig skrigende orange farver under jagtudøvelsen. Mange jægere er derfor bekymret for, at dette formindsker deres chancer for succes.

Dette har også intensiveret debatten om camouflage tøj. I det seneste årti har der været en enorm stigning i antallet og variationer af camouflage mønstre for jægere. Dette er sket på trods af sparsom viden om, hvad vildtet rent faktisk kan se, men flotte er mønstrene da og jeg vil endda hævde at mange mønstre, handler mere om mode end om reel funktion.

Et af de nye spørgsmål der er dukket op om hjortevildtet, eller klovdyr/hovdyr i det hele taget, er om de kan se ultraviolet lys (UV).
UV-lys er den type lys, der forårsager at dit tøj lyser op når du står tæt på insektfælder med uv-lys eller det smarte “sorte” lys på diskotekerne.

Set i jagtøjemed, begår mange måske den fejl, at det meste vaskepulver indeholder fosfor og optisk hvidt samt andre stoffer til imprægnering og fremstilling af jagtbeklædning.
Tøj der der indeholder disse stoffer virker lysere og mere klart for det menneskelige øje og dermed mere attraktivt. Faktisk mener nogle, at en jæger iført UV behandlet tøj, udsender en “glød” som hjortevildtet kan se tydeligt, især under dårlige lysforhold.

For nylig er der foretaget indgående undersøgelser af hjortevildtets syn i USA, som har stedt mange teorier om hjortesyn til hvile. Ligeledes er en ny tilgang til camouflage mønstre naturligvis opstået.
Denne undersøgelse viste mange hidtil ukendte fakta om hjortevildtets syn

Hvad består synet af?
Inden jeg vil komme ind på resultaterne af undersøgelsen, er det vigtigt at forstå nogle grundlæggende principper omkring øjet og synet.
Først og fremmest, hvad er synet?
Synet opstår, når lyset kommer ind i øjet og absorberes af specialiserede celler placeret på nethinden i den bageste del af øjet. Disse celler reagerer på lys og sender signal til hjernen, der oversætter lysets karakteristika til billeder – synet.
Farver opfattes af hjernen og er afhængig af lysest bølgelængdes.
Med andre ord har objekter ikke nogen farve i sig selv, men det reflekterer lys i en bestemt bølgelængde og derefter opfatter vores hjerne det som en farve. Spektret af farver spænder fra ultraviolet med meget kort bølgelængde til infrarød med meget lang bølgelængde. Menneskets farveopfattelse dækker alt i mellem de to yderpunkter undtagen begge yderpunkter – vi kan hverken se ultraviolet eller infrarødt lys.

MENNESKEØJE

Forståelse af den almindelige opbygning af øjet er også vigtig. Hos alle pattedyr, består nethinden, der er placeret på bagsiden af øjet, af to typer af lysfølsomme celler kaldet stave og tappe. Nethinden kan populært forklares som  “lærredet” i biografen.  Stavene, også kaldet stavceller, fungerer i fravær, eller i næsten fravær af lys og giver syn i mørke. Tappene, også kaldet tapceller, fungerer i fuldt lys og giver i dagtimerne farvesyn. Mennesker kan se en bred vifte af farver, fordi vi har tre typer af tappe på nethinden. En type er følsom over for kortbølget lys (blå), en anden type er følsom over for lys i det midterste spektrum af bølgelængder (grøn) og den tredje type tappe er følsom over for langbølget lys (rød). Dette 3-farve syn eller trikromatiske syn er det mest avancerede kendte farvesyn.
Når det bliver mørkt overtager stavene og vi kan derfor ikke se farver i skumringen og om natten – kun nuancer af gråt og sort og hvidt.
Da vi mennesker har et avanceret farvesyn, er der naturligvis overvægt af tappe på vores nethinde og da pladsen er trang, koster det derfor på mængden af stave og vi har derfor et ret ringe nattesyn.

Forskellene mellem “hjortesyn” og “menneskesyn”
Forud for den omtalte undersøgelse på University of Minnesota, gennemgik videnskabsfolkene den eksisterende viden om hjortesyn med nogle interessante resultater. Først og fremmest har hjorte en meget højere koncentration af stave (natsyn-celler) end mennesker, men en lavere koncentration af tappe (dagtime/farve celler). Derfor har hjortevildt et meget bedre nattesyn end mennesker, men et dårligere dag/farvesyn.

For det andet kan hjortevildtets pupil åbne sig meget mere end menneskers – faktisk næsten i hele øjets bredde. Nethinden kan derved samle meget mere lys under dårlige lysforhold. En tredje ting hos hjortevildet er, at de har en reflekterende hinde i øjet kaldet tapetum, der bla. får deres øjne til at skinne natten hvis man lyser på dem. Rigtigt mange pattedyr har tapetum i øjet.
Tapetum fungerer som et spejl og reflekterer det lys som ikke absorberes af en stavcelle når det kommer ind i øjet første gang. Herefter reflekteres det tilbage mod stavcellerne og får “en ny chance” for at blive opfanget. Med andre ord kan hjortevildtet udnytte lyset to gange, mens mennesker kun kan bruge det een gang.

En fjerde forskel mellem en hjortevildtets øje og et menneskeøje er evnen til at registrere UV-lys. Det menneskelige øje er beskyttet af et filter i linsen, der blokerer omkring 99 procent af UV-lyset der kommer ind i øjet. Dette filter beskytter vores øjne som et par solbriller. Det giver os også mulighed for at fokusere mere skarpt på fine detaljer. Prisen for at have dette filter er et alvorligt tab af følsomhed over for lys af meget kort bølgelængde, det blå spektrum og især dem i UV-spektret.

Hjortevildtet har ikke dette UV-filter. Derfor kan de se meget bedre i UV-spektret, men mangler evnen til at se fine detaljer. Dette forklarer, hvorfor råvildt ofte bevæger hovedet fra side til side, når de støder på en jæger. Da hjortevildt mangler dette filter og har UV-syn, bør de kunne se stor forskel på f.eks. UV-behandlede tekstiler og tekstiler der ikke er, meget bedre end mennesker!

UNDERSØGELSERNE
For år tilbage samledes en gruppe af førende hjortevildt forskere og syns-forskere for at gennemføre en skelsættende undersøgelse. Denne undersøgelse blev muliggjort af udviklingen af et meget avanceret edb-system. Dette system er baseret på princippet om, at en elektrisk respons opstår når lyset kommer ind i øjet. Computeren fortolker disse reaktioner og oversætter dem til et “videnskabeligt bedste gæt” på, hvad hjortevildt faktisk kan se.

RESULTATER
Resultaterne af undersøgelserne bekræftede, at hjorte besidder to (snarere end tre som hos mennesker) typer tapceller som giver et begrænset farvesyn. tapcellerne som hjortevildt mangler er de som kan se røde farver, eller de som er følsomme over for langbølget lys som rød og orange. Dette betyder dog ikke, at disse farver er usynlige for hjortevildt, men snarere at de opfattes forskelligt.

Hjortevildt er hovedsagelig rød-grøn farveblinde ligesom nogle mennesker.
Deres farve syn er begrænset til de korte bølgelængder(blå) og nogle af de midterste bølgelængder (gul) og naturligvis sort, hvid og grå farver.
Som følge heraf kan de sandsynligvis skelne blå fra rød, men ikke grøn fra rød eller orange fra rød. Derfor må det antages, at jægere bør være iført beklædning i farverne grøn, rød eller orange, men ikke blåt og gult – så hvis du beder en hjort om at vælge et flot flag, blev det nok det svenske :).

Resultaterne vedrørende UV-kapaciteten hos hjortevildtet var også meget fascinerende.
Resultaterne bekræftede, at hjortevildt mangler et UV-filter i deres øjne, og at deres syn i de kortere bølgelængder var meget bedre end menneskers.
Det blev også påvist at de har høj følsomhed (godt syn) i de korte bølgelængder, hvor f.eks. UV blegemidler og farvestoffer er aktive.
Selvom det ikke er helt entydigt, tyder dette fund på, at hjortevildt er i stand til at se noget UV-lys, og at stoffer, der indeholder UV-farvestoffer og optisk hvidt kan være endog meget mere synlige for hjortevildt end for mennesker.

Konsekvenser for jægere?

Hvad betyder resultaterne af denne undersøgelse for jægere?
Skal man nu smide hele garderoben i brændeovnen?
Bestemt ikke. Det er vigtigt se resultaterne af denne undersøgelse i et større perspektiv. Der er ingen tvivl om, at duft og bevægelse er langt vigtigere end farven på dit tøj eller om det ikke indeholder UV blegemidler.

Da vi i Danmark kun jager i dagslys er hjortevildtets farvesyn temmelig gennemsnitligt. Faktisk er den faktiske farve af stoffet mindre vigtig så længe mønstret blander sig med dine omgivelser. Derfor kan camouflage tøj stadig anbefales. Derimod kan ensfarvede og ubrudte mønstre, især af lyse farver, ikke anbefales.
Ligeledes kan tøj lavet af vinyl eller plast advare hjortevildt da det reflekterer lys.
Det bedste af begge verdener ville være et produkt, der giver både camouflage for at skjule og skrigende orange for sikkerhed. Sådanne camouflage findes og kaldes “blaze orange” og er obligatorisk for riffeljægere i mange stater i USA – og vinder mere og mere indpas Danmark og EU.

Problemet med Blaze orange er, at stoffet er smask fyldt med stoffer der for det menneskelige øje får det til at stå meget klart – og de er naturligvis UV reflekterende i allerhøjeste grad. Hjortevildtet ser således ikke en skrigende orange vest, men en skrigende blå vest i stedet.

Skal du som jæger nu være bekymret over om du måske er en omvandrende lygtepæl af UV-lys i en mørk granplantage det sidste kvarter inden solnedgang? – Måske.
Husk, at dette kun ville være problem under dårlige lysforhold såsom tidlig morgen og sen aften. Men dette er jo også tidspunktet hvor hjortevildtet er mest aktivt. En mulighed er at stoppe med at vaske dit jagttøj med vaskemidler der indholder fosfater og blegemidler. Det kan vise sig, at være vanskeligt, da de fleste vaskemidler der findes på markedet, indeholder disse stoffer. Men der findes derfor midler i USA, der kan fjerne UV-lys fra tøj – om det virker eller bare er et smart salgstrick er uvist.

Camotrøje købt i jagtforretning og belyst med lampe der afslører reflektion af uv-lys

Hvis du selv vil chekke om dit jagttøj udsender UV-lys, kan man ved at belyse det med en lille uv-lampe, se om det lyser op.

Jægere har haft succes med at nedlægge hjortevildt i århundreder uden hjælp af sådanne produkter. Men bevæbnet med vores nyeste viden er det fortsat muligt, endda sandsynligt, at et sådant produkt der kan fjerne uv-lys fra tøjet, kan hjælpe. På den anden side kan det i hvert tilfælde ikke skade.
Men det varer nok ikke mange år, før vi på tøjmærkaterne kan se et lille skilt “UV-frit”
En ting er sikkert – jeg putter nok en lille UV-lampe i lommen inden jeg næste gang skal i jagtbutikken og handle pürschtøj 🙂

SUMMASUMMARUM:
Skal man sige det kort, er man mindst synlig for hjortevildtet hvis man undgår unødig bevægelse, ikke vælger blåt tøj eller tøj med UV-brightner…

Næste artikel omhandler valg af camo, mønstre og farver.

(Husk gerne at dele på FB og abonnere på denne blog – øverst tv over menuen)

6 comments