Tag ungerne med på jagt

Min ældste datter er fuldstændigt jagttosset som jeg selv.
Det er efterhånden således, at når jeg skal på jagt, sidder hun klar i bilen en halv time før iført camotøj, selvom jeg havde planlagt en tur ud alene…
Hun elsker naturen og lytter ivrigt efter når jeg fortæller om alle de små finurligheder hvormed alting er flettet sammen ude i det grønne.

Min gode jagtkammerat ringede onsdag, om jeg ville med en tur til Sverige i weekenden efter vildsvin og jeg var hurtig til at takke ja, efter at have fået bevilget et nyt overtræk på jagtpoint kontoen hos min meget forstående hustru.
Jeg fik lov til at tage datteren med.
Min hustru ville tage til København med vores yngste i weekenden og besøge familien og spurgte først min ældste datter om hun ville med. “Jeg skal lige høre om far skal på jagt i weekenden” var svaret 😀

Da jeg så spurgte om hun ville med på natjagt efter vildsvin i Sverige, blev hun ellevild og havde svært ved at sove de næste nætter.

Vi ankom til det dejligste hus i Småland og tog ud ved 21 tiden den første aften og sad til kl. 2 – ingen kny og kun en kort blund fik hun. Troligt sad hun mussestille og ventede i 5 stive timer uden at se eller høre noget – der var fuldstændig ro i den store mørke skov.
Næste dag sov vi til kl 10 og tog ud og kiggede lidt til foderpladserne og ud igen kl 21.
Klokken 2330 kom en grævling ind på pladsen og forsynede sig i 5 minutter, men den virkede nervøs og forsvandt igen.
Min datter var igen super dygtig til at være stille og gjorde sig umage med at undgå, at rykke sig rundt i stolen.

“Jeg har lidt ondt i måsen” sagde hun kl 00.30 og vi strakte benene lidt i tårnet.
Jeg tog en kort halvblund i 10 minutter og blev vækket af en ivrig finger der prikkede mig i siden – “Far! – vildsvin” hviskede hun og jeg kiggede ud på pladsen. Et nervøst vildsvin vejrede natteluften og forsvandt igen uden at stille sig til rette.
Herefter fulgte 45 minutter i spænding – vi kunne høre grene der knækkede i natten og jeg blev igen vækket fra en blund, af en finger kl 01.15.
Endnu en gris kom ind på pladsen og efter at have taget mod til sig gik den helt ind så jeg kunne få skud til den. Det var en ung Keiler.
Men s jeg betragtede grisen for at sikre mig det ikke var en so, kunne jeg høre min datters stødvise vejrtrækning.
Trådkorset fandt det rette sted på grisen og lod skuddet gå – den faldt på stedet og lå og sparkede lidt.

Så kom reaktionen fra min datter – “FAR! – du fik den!” ……….en kunstpause …….. “Men jeg tror jeg har grisefeber” – hun fik med besvær ordene stødvist over læberne.
Hendes ben var begyndt at ryste og hun stirrede vantro ned på dem og de rystede ukontrolleret, men stadig med et stort smil i hele ansigtet “Hvor er det vildt!”
Vi blev siddende lidt og lod tingene falde til ro og jeg sms’ede min kammerat – at han godt lige måtte vente med at komme så vi lige kunne få tankerne på plads… Det havde været en uforglemmelig og stor oplevelse for os begge.

At tage sine børn med på jagt, handler for mig rigtigt meget om at givet glæden ved naturen videre på en god måde – at de kommer til at forstå, at alt har en mening og at alle væsner har sin berettigelse og funktion.
At der ikke findes ondskab i naturen, men at den blot gør det der er nødvendigt og altid selv prøver at oprette en balance – selv med menneskets indgriben.
At det at jage og slå dyr ihjel er en stor beslutning og at man skal vise respekt over for det dyr man har nedlagt – at man husker på, at det at jage er en gave og at man husker det hver gang man er på jagt – uanset om man tager et dyrs liv eller lader være – og at når man endelig dræber, at det så giver mening og at det har et formål…

Min datter er godt på vej til at blive en god jæger – og jeg er faktisk ret stolt af hende… 🙂

Knæk og bræk med at tage ungerne med på jagt…

1 Comment