Test – Hoyt Charger!

Hoyt Charger – Den perfekte bue til nye buejægere!

Charger-banner

Ooops! – hvad er det for en bue til kun 4000 kr?

Hoyt Charger ! – Hvis du er ny i bueskydning eller buejagt eller blot virkelig ønsker fuld valuta for pengene – så kommer man simpelt hen ikke uden om Hoyt Charger.

Jeg forventede mig egentlig ikke det helt store af denne “Economy-model” fra Hoyt.
Jeg har prøvet nogle enkle andre mærkers økonomi modeller som jeg valgte ikke at skrive om da det var et no-go ved nærmere eftersyn.
Men jeg skal lige love for jeg blev positivt overrasket over denne bue…
Den er faktisk så god, at nogle af konkurrenterne skulle gå hjem og skamme sig over at tage 7000 kr. for deres “top-bue”

Buen kan købes “rå” uden tilbehør til ca. 4.000 kr. eller til 5000 kr.  som komplet bue med en tilbehørs pakke.

“Tilbehørs pakken” består af:

Sigte:  FUSE ProFire 3 Pin Sight
Kogger: FUSE Banshee 4 Arrow Quiver
Hylde: Whisker Biscuit
Stab: FUSE FlexBlade Stabilizer
Rem: Hoyt Bow Sling
Peep: Peep Sight & Alignment Tubing

hoyt-charger_pkg

Da tilbehørspakken kun koster 1000 kr. er det naturligvis ikke verdens bedste dele, men alligevel ganske fornuftigt sat sammen.
– Sigtet fungerer som det skal, har 3 lysleder sigtenåle og er nemt at indstille og udført i en art kompositmateriale.
– Pilehylden er den velkendte og velafprøvede “Whisker Biscuit” som nok er den mest “fail-safe” pilehylde på markedet.
– Koggeret har plads til 4 pile og er nemt at tage af.
– Stabilisatoren fra FUSE stabiliserer ikke meget men tager en del vibrationer.
– Peep-sightet skal man smide ad H. til og købe et rigtigt til 40 kr!
Til 1000 kr. som tilbehørspakken koster, får man rigtigt meget for pengene når man tænker på, at en high-end pilehylde nemt også rammer 1.000 kr alene.

FINISH
Buen fås i ikke mindre end 16 farvekombinationer, herunder Realtree Xtra, Realtree Max-1, Realtree Snow og Blackout.
De europæiske distributører tager dog kun Realtree Xtra og Blackout hjem indtil videre. Resten skal bestilles hjem specielt.
colorsch

Realtree Xtra camo-mønstret ser fint ud til europæisk jagt.

finish

Generelt virker finishen solid og hårdfør på både ben og håndsektion. Hoyt har kørt med denne finish i en årrække uden problemer.
Der er dog flere steder på min bue hvor aquafilmen (camofilm der lægges på i vand) – lapper over hinanden – det ses på alle Hoyt buer og det er åbentbart ikke noget man går synderligt op i.  Det ser lidt ud som når jeg selv kæmper med at få revet et stykke vitawrap til madpakkerne lige af – det er jeg ikke god til 🙂
En lille detalje som dog ikke betyder noget i praksis.

HÅND SEKTIONEN – (Riser)
Buens hånd sektion er design mæssigt tydeligt fra Hoyt og minder om Spyder 30. Den er ret “luftig” hvilket gør buen let til kun 3,8 pund.

charger

Der er ikke meget hokuspokus ved denne hånd sektion – den har en fin balance og gør det den skal.

GREB (Grip)
Grebet er Hoyt gummi greb – igen behageligt og ergonomisk godt lavet og rart at holde på om vinteren.

grip

Man kan i stedet for gummi grebet få mange andre greb som tilbehør.

pro_fit_page

 

BUE BEN (Limbs)
Bue benene er Parallel Quad-limb typen med 4 uafhængige bue ben.

tech_parallelSplit tech_multilayer

Kigger man nærmere, hedder benene ZRX. I de sidste 15 år er Hoyt’s “ZR” betegnelse på deres bueben været ensbetydende med solide glasfiber ben og ikke fem lag lamineret ligesom XT serien. Masser af Hoyt buer har gennem årene haft ZR ben og der har stort set aldrig været nogle problemer med dem hverken i ydelse eller holdbarhed.
ZRX benene på Chargeren derimod er multi layer ben ifølge Hoyt’s relamefilm.
Buebenene er fæstnet i Buebens lommer i det velkendte og solide Prolock-Pocket system.

prolock

Jeg har skruet buen lidt op og ned og systemet virker meget solidt bygget og boltene går let. Uanset hvad, er det en meget potent bue der yder pænt med hastighed.

CAMS – Charger Cam & a half  (Cams system)
Charger cam er et cam-and-a-half camhjul og specielt designet til denne bue. Charger cam hjulet er en anelse større end RKT og har en lidt mere rund form.
Jeg havde ikke stiftet bekendtskab med dette “cam and a ½” system før jeg testede Spyder Turbo (RKT cam-and-a-half) og kablingen på Charger er den samme.
Det var lidt lettere at trimme buen 2. gang, men det er ikke et nemt system at trimme som sådan.

chargercam

“Cam & a half “er et hybridsystem – dvs en mellemting mellem single cam og dual cam. På dual cam systemer er Camhjulene ens – blot en spejling af hinanden og har hvert sit sæt
kontrolkabler. Ved single cam systemer er hjulet øverst et rundt “idler-hjul” og nederste hjul et excentrisk camhjul. Singlecamsystemet er bygget anderledes op hvor strengen indgår i
styringen af camsystemet. Et kontrolkabel sørger for at timing altid er ens ved at lænke de to hjul sammen.
Hoyts Cam & a Half benytter kabel/strengesystemet fra singlecam og har 2 excentriske cam hjul som dual camsystemet. Fordelene skulle være at opnå hurtigheden i dual-cam systemet og stabiliteten fra single-cam systemet. Strengene er fra FUSE og er af god kvalitet.

Charger cam’s fås i 2 størrelser, tilpasset træklængder fra:
Cam1: 24 – 26,5″
Cam2: 27-30″
Trækker man længere findes en Charger Long Draw bue med andre ben XTS1000, der i træklængde går fra 30,5-31″ og et par fod mere pr. sekund: 327 fps

TRÆK KURVE (Draw Cycle)
Charger camhjulet ligger meget tæt op ad RKT cam hjulet hvor den bliver lettere at trække jo længere ud i trækket man kommer. Buen er ret nem at trække og man føler ikke den er nær så svær at trække ved fx. 70 pund som andre fabrikater. Den er en smule flere pukler i trækcyklussen end RKT cam hjulet på Spyderne.

Trækkurven starter lidt hårdt op og bliver en anelse blødere. Den sidste 4.del i trækket er lidt bumpy og derefter en jævn behagelig nedstigning i en god dal.
Bagvæggen er ok men ikke klippehård og har en lille bitte “elastik” som er behagelig.
Krybningen (Creep) var en af de ting jeg var meget spændt på ved denne bue.
71# og agressive cams er som regel ikke særligt tilgivende. Her måtte jeg sande, at buen er yderst behagelig at holde ude i trækket. Der kan krybes ret meget og du får en advarsel i god tid inden buen vil fremad og man kan altid nå at redde den hvis man har tendens til at krybe lidt.

Take-down er også behageligt.

CABLE GUARD
Hoyt har forsynet Charger med en gammeldags Cable guard med en lige stang og en plast klemme til adskillelse af kablerne. Et eller andet sted skulle der jo spares, ellers ville det jo være svært at få 2700 kr. mere for en Spyder 30 !

cableguard
Denne cable guard af ældre design giver et signifikant vrid i den ret  korte hånd sektion (riser) og kaldes Bow-torque – buens eget vrid  i skuddet.
Grebsfejl fra skytten kan derfor ses på træfpunktet, omend det ikke er problematisk i jagtøjemed. En bedre fleksibel roller-guard ønskes på fremtidige modeller.
De næsten 7″ i strengehøjde kompenserer dog i nogen grad for bowtorque – men den er længe præcis nok til jagt og på afstande op til 60 meter.
Ønsker man at forbedre buens præcision, findes der mulighed for at forbedre denne cable guard ved at udskifte stangen som klemmen kører på med en vinklet stang. Der findes flere udbydere på markedet, men systemet fra Arctec som hedder” Arctec CPR Cable Glide System” fås i Danmark til 595 kr.
Systemet virker på den måde, at den sideværts på virkning som kablernes spændning medfører, minimeres ved at kablerne ligger sig tættest muligt på strengen. Herved mindskes buens eget vrid betragteligt hvorved skytten vil opnå bedre præcision og ensarte skydning. Video af systemet ses her:

SKYDEOPLEVELSE (Shooting experience)
Charger er en uhyre let skudt bue og er et perfekt valgt for begynderen. 6 3/4 strengehøjde giver en god tilgivelse ved småfejl. Buen er ganske hurtig med en opgivet hastighed på 325 fps. Buen er 100% pålidelig og forsøger ikke at “gå af” i utide hvis der krybes lidt – man advares i god tid.  Dette påvirker også psyken hos især nye skytter og man kommer til at skyde bedre og laver bedre skudgrupper. Der er rimeligt få vibrationer. En strengedæmper hjælper med til dette.
Balancen i buen er god, men en tung stabilisator vil gøre meget for skytten da buen er meget let i forvejen.

DÆMPNING (Dampening)
Foruden strenge stoppet på riseren, har Hoyt forsynet Charger med AlphaShox som var at finde på 2012 high-end modellerne. Buen er ikke den mest lydløse bue jeg har testet, men abslolut heller ikke den værste. Til jagtbrug bør man dog overveje at forsyne buen med yderlige ting til lyddæmpning.

alphashox

HASTIGHED (Speed)
Hoyt har opgivet Charger til 325 FPS ATA og den hører derfor til blandt gennemsnittet af jagtbuer med 7″ strengehøjde på markedet.
Før test i Chronografen blev buen (60-70) skruet helt i bund og vægten viste 71 pund.
Pil 1. – 356 grains (23 gram) Easton flatline, træklængde 29″: chronografen viste 307 fps
Pil 2. – 416 grains (27 gram) Beman ICS Hunter: 288 fps
Med lidt omregninger betyder dette at buen holder de lovede 325 fps ATA

TUNING LETHED (Tunability)
Jeg vil ikke komme nærmere ind på dynamikken i “Cam-&-a-half” systemet , men hvis man selv ønsker at kunne trimme dette system korrekt, kræver det at man sætter sig ret grundigt ind i dynamikken og søger en del på nettet. Jeg anbefaler derfor at man får sin bue-forhandler til at sætte den korrekt op fra starten. Cam & a half systemet er heldigvis meget stabilt efter det er trimmet ind.

DESIGN
Charger er i min optik en harmonisk og flot designet bue med et lidt råt look – især i sort!

3

BRUGSOMRÅDER (Usability)
Den må siges at være en rigtigt god og stabil jagtbue der med 71# og 29″ træklgd., kan sende en 500 grains (32,4g) pil afsted med ca 265 fps og dermed så meget som hele 104 joule kinetisk energi!
Der produceres masser af energi og hastighed og kan bruges til alt fra kanin til elg.
Den korte længde på 31″ og en vægt på kun 3,8 pund, gør den til en super jagt bue der er nem at komme til skud med – også fra Hochstand og skjul på jorden.
Hoyt skriver at den må skrues 8 omdrejninger ned fra maks. Jeg skruede den 6 omdrejninger ned og der stod den på 55# som er et godt sted at begynde sin buejæger karriere.

RESUMÉ (Summary)
Hoyt beskriver buen: This “budget” bow blows first-line bows of other companies right off the line.
Altså de postulerer, at denne velbyggede “budget” bue vil feje mange af konkurrenternes top buer af banen…  og ved I hvad – det ik’ engang løwn – og den snupper nok også et par stykker fra egne rækker 🙂
Hoyt er kendt for at bygge ultra stærke og solide buer der tåler lidt af hvert!
De garanterer også at den er testet til 1500! tørskud og den er en af de mest solide buer jeg endnu har testet.
Samtidig er også en af de letteste buer at trække og mest pålidelige 70 punds-buer jeg har prøvet – som så iøvrigt kan skrues ned til 55#.

Så lad os lige summere denne “CHARGER” op :
– Mega attraktiv pris – Check!
– Solid og stærk bue til begyndere der laver fejl – Check!
– Nem at trække – Check!
– Nem at holde ude i trækket . Check!
– Nem at justere i trækvægt – Check!
– Stabilt skydende – Check!
– Høj hastighed – Check!

Hvis man er til “Value for Money” og har købt en hvilket som helst anden bue og betalt 7-9000 kr. for denne – Så kan man ikke undgå at stå og føle sig lidt dum i nakken når man har prøvet en Charger til 4000 kr! – haha…

DEN PERFEKTE BEGYNDER BUE! (The perfect beginners bow)
Hør her! – denne bue spår jeg masser af succes og at mange nye buejægere vil købe den – det bør de i hvert tilfælde gøre! – for den er i min optik den bedste begynder bue på markedet lige nu – punktum…!
Hoyt Charger er pt. også den bue på markedet lige nu, hvor man får mest valuta for pengene…
Buen er også et rigtigt fint valg til de som nøjes med at tage buen med engang i mellem og som ikke har lyst eller mulighed for at spendere over 10.000 kr. for et bue sæt der er klar til at gå på jagt med. Jeg blev under testen så begejstret for buen at jeg efterfølgende har bestilt en 70 punds Charger i SnowCamo – da jeg ikke vil ofre en bondegård på en vinterbue i vinterfarver da den kun bruges relativt få gange om året.

Ulemper:
Buen er, for en amatør-skytte som jeg, relativt svær at tune og man skal spendere lidt hos forhandleren og få den ordentligt sat op.

DATA:
Strengehøjde: 6 3/4”
Længde: 31”
Træklgd.: 24-30 (2 sæt cams) + en long draw udgave
Trækvægte 30-80#
ATA Speed 325 fps (Long-draw 327 fps)
Vægt 3,8 pund
Let-Off 75%

PRISER
Prisen på en rå bue ligger på ca. 4000,- og “ready-to-hunt” med FUSE tilbehør kr. 5.000,-

Testbuen er venligst udlånt af : danage-logo150

 

GOHUNTING RATING: 0-5 STJERNER

4star – Design
4star – Finish
4star – Forgiveness
3star – Hastighed/Speed
2star – Tuningsmulighed/lethed
3star – Skydeegenskaber
5star – Trækkurve lethed
5star – Creep-tilgivelse
4star – takedown lethed
2star– Backwall
3star – Vibration
3star – Lavt støjniveau
4star – Vægt
3star – Balance
3star – Justering af træklgd.
3star – Fabriksstrenge kvalitet
4star – Byggekvalitet, opfattet
4star – Robusthed (Tage den med i vildmarken på en USD 50.000 jagt?)
5star – Egnethed som begynderbue
5star – Value for money

TOTAL: 73 stjerner ud af 100

5 comments

  • Ask

    hvad vil du anbefale udover airshox limb til denne bue ?

    tak for en fed side med massere af brugbar viden

  • Danny

    Tak for et super review
    Er ny begynder og har lige købt Charger og er super glad for den.

    Det cable glide system kan jeg ikke finde, hvor kan man købe det?

  • Chr thorup Nielsen

    Hej,

    Jeg vil høre om du har haft muligheden for at kigge nærmere på bowtech assasainn buen? Og om du derfra stadig vurdere at Hoyt changer 2013 er dét bedste køb.

    Ser frem til at høre fra dig.

    Mvh Christian Thorup

    • Gohunting

      Hej Christian,
      Assassin er en fin og velskydende bue, men en lidt mere harsk trækcyklus en chargeren og lidt hurtigere.
      Jeg ville dog stadig vælge charger’en som begynderbue pga af dens trækcyklus og store robusthed

Skriv et svar til Ask Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv resultatet for at poste *