Test – Mathews Creed

Mathews Creed – “Creed”= trosbekendelse!

Creed_Camo_profilehz

Da jeg første gang så billeder af denne bue fik jeg bare lyst til at eje den!

I min optik er det nok den flotteste compound bue på markedet pt.
Jeg har længe ventet på at få muligheden for at låne en til test og formentlig investere spareskillingerne til den bagefter..

creed-banner

Alt ser lovende ud på papiret og de amerikanske reviews jeg endnu har set og læst: Hastighed omkring 330 fps, nem træk cyclus, tilgivende 7 tommer strengehøjde, kort og kompakt og ikke mindst lydløs.
Det ser ud til vi næsten har fået den perfekte jagt bue på markedet?

Mathews har valgt at lade Creed være flagskibet i deres 2013 sortiment med Monster Chill på andenpladsen.
Én af de nye ting ved Creed er, at det er deres første bue med 4 adskilte ben som i Mathews terminologi kaldes Quad-limb technology. At mange producenter er gået over til adskilte ben er, at der de senere år har været et stigende fokus på hastighed og dermed måtte producenterne spænde bue benet op i ikke trukket tilstand.

CIMG0446
Solo-cam buer som jo nok er det Mathews er mest kendt for (Z7-serien), har dog haft svært ved at følge med hastighederne på dual cam buer generelt. Ifølge Baldurs bueshop, yder solocam buer releativt set, markant bedre når de er skruet i bund. Solocam buer mister noget mere power når de skrues ned i trækvægt end de fleste dual-cam buer.
Ligeledes skulle solo-cam systemet være uhyre stabilt når buen først er trimmet.

Finish
Kvaliteten af finish og materialer og udførelse er ikke mindre end fremragende og virker særdeles slidstærk. Mathews buerne fås kun i et begrænset udvalg i finish i forhold til andre producenter. For skytter interesseret i camo mønster, tilbyder Mathews deres helt eget Lost Camo design. Mathews tilbyder også Creed i sort, eller i eget design via en konfigurator i kombination af camo og sort. Det meget efterspurgte “tactical” mønster, som har en sort riser og kulfiber-look ben er også tilgængelig på Creed til et lidt højere pris.

Uanset hvilken løsning man vælger, ser denne bue bare fantastisk godt ud.

CIMG0442

Riser (håndsektion)
Mathews valgte at bruge Geo Grid lock designet fra 2012-buen “Heli-M” på Creed. Denne ultra letvægts riser er designet til overlegen styrke og lav vægt. Buen vejer blot 3,85 pund, hvilket gør den til en af de letteste buer på markedet i 2013. Den forreste del af har et stabilisator-monterings gevind for skytter, der ønsker mere stabilisering og evt.
vibrationsdæmpende enheder.

CIMG0443
På modsat side af riseren sidder et strenge stop system kaldet Dead End String Stop Lite.
Det er lignende teknologi til Dead End String Stop, men har en lavere vægt.

Yderligere vibrationsdæmpning findes i toppen af riseren med Mathews Harmonic Damper og en Harmonic damper Lite i bunden.
Disse “dampeners” er vægte placeret i et gumminet som passer i et cirkulært hul skåret i riseren. Eventuelt resterende vibrationer forårsaget af frigivelsen af pilen, overføres til vægtene og dæmpes før skytten er i stand til at føle det. Disse dampeners tilbydes endog i flere forskellige farver.
Riseren er designet med temmelig meget reflex – dvs- at buebenet fæstner i riseren foran grebet.

CIMG0451

Greb
Creed leveres med et lækkert udseende greb i valnøs i Lost Camo og Black edition, mens buen er forsynet med det velkendte Focus grip på tactical modellen. Valnød grebet er gjort slankere end tidligere og skulle efter sigende være nemmere for skytten af å et korrekt greb end tilsvarende trægreb på tidligere modeller. Netop grebet skal det vise sig at være afgørende på denne bue – herom mere senere.

CIMG0444

Trægrebet er behageligt i særligt koldt vejr.
En anden mulighed er Mathews Focus Grip, der kommer standard på Tactical udgaven som kan erhverves for ca. 400 kr. Dette greb er en slankere og lavet i gummi komposit. Focus grebet er fremstillet til skytter der har svært ved at finde den rette håndstilling på fabriksgrebene.

CIMG0482

Bue ben
Mathews har for første gang forsynet en Solocam bue, Creed, med “split-limbs” og dermed gået væk fra deres “Slim-limb” teknologi på denne bue. Teoretisk håndterer split limbs stress bedre end solide ben.
At man har valgt split limb teknologi skyldes sikkert at benet er preloaded – dvs bøjet i ikke trukket tilstand. Benene er ret parallelt placerer i forhold til hinanden og udnytter dermed fordelen ved parallel ben – at rekylen fra hvert ben ophæver hinanden i det vertikale plan.
Træk vægten får fra 50-70-pund, hvor de fleste jægere bør kunne finde en vægt der passer. Lige efter udgivelsen var der problemer med bueben lommerne og der blev lagt nogle røde plast skiver i.
CIMG0439

Excentrisk Solo Cam System
Creed er udstyret med det helt nye Simplex Cam, der driver buen til hastigheder på op til 328 fod per sekund med 80% let-off. Cam’et er lavet af højkvalitets aluminium i klasse 7075 og er ikke kun meget større, men det er lettere end f.eks. Heli-cam fra Heli-m buen i 2012.

CIMG0449

Simplex cam er forsynet med træk stop der ruller rundt for fast kontakt med bue benet.
Træk længden fås i halv-tommer inteervaller fra 25 til 30 tommer. Hvert cam er dog træklængde specifikt og man skal skifte cam ved ændring af træk længden.

CIMG0454

Øverst på buen er der monteret et meget stort Idler hjul.

Cable guard
Creed er forsynet med Mathews “Reverse assist rollerguard” som også var at finde på Heli-m, men på Creed med en stål arm i stedet for kulfiber.
Dette giver ikke efter i trækket, og man må forvente at det give lidt eget-vrid (bow-toque) fra buen.

CIMG0437

Træk cyklus og skydeoplevelse
Man oplever en meget jævn træk cyklus fra start til slut. Der er ingen pukler i træk cyklus, og vægten synes at være fordelt jævnt. Man oplever en tydelig dal inden trækstoppet kommer der er sten hårdt.
Dalen på Creed er ret kort. Man kan ikke krybe meget inden strengen begynder at bevæge sig fremad. En kort dal er ikke en dårlig ting, da det fremelsker god skydeteknik, men kræver lidt tilvænning.
Efter at have skudt mange skud med Creed’en, er den en meget komfortabel bue at skyde med. Det kan dog tage lidt tid før man vænner sig til den korte dal, specielt hvis man er vant til en længere dal. Efter skuddet, er der næsten ingen rekyl eller vibrationer at føle. Selvom det er en let bue, er støj og vibrationer næsten ikke-eksisterende, hvilket gør Creed til en glæde at skyde.

Hastighed
Følgende målinger blev det til med Creed:
278 fps – 437 grains pil (28,3g)
293 fps – 398 grains pil (25,9g)
301 fps – 351 grains pil (22,8g)

Creed er ingen specielt hurtig bue, men placerer sig lige under gennemsnittet for buer med 7″ strengehøjde.

CIMG0427

Tuning – tuningsvenlighed
Nogen gange sker der det, at man opdager, at noget der på ydersiden er smukt og fantastisk, også har en mørk side.
Når jeg tuner buer ind under mine test plejer jeg at bruge fra 15 minutter til en god times tid for at få et perfekt bullet hole, afhængig af hvor mange gange buen skal i pressen.

Jeg havde fået rigget buen op og udmålt centershot med laser og begyndte at skyde gennem papir på forskellige afstande fra 2 – 6 meter. Jeg havde konstant riv til den ene side. De næste 5 timer blev brugt til at flytte pilehylden fra yder position til yderposition og fik den til at lave et nogenlunde hul, men pilehylden stod nu alt for langt til venstre til at det kunne passe. Jeg satte hylden tilbage til udmålt centershot og forsøgte yoke tuning på øverste hjul og fik den igen til at skyde nogenlunde, men med så meget cam-lean at jeg var nervøs for, at afspore strengen.
Puha – 5 timer og 6 meter brunt pakkepapir var nu rullet af og plastret til med aflange indgangshuller. Jeg var ved at få grå hår på hovedet og optog en sekvens på video hvor jeg trækker buen op og skyder.

creedtuning

Der gik det op for mig hvad der var galt – grebsfejl og vrid i buen!. Jeg begyndte at skyde med compoundbue i 1989 og vil mene jeg har rimeligt godt styr på at gribe en bue rigtigt, men denne bue med dette greb, har jeg det personligt ret svært ved. Faktisk kræver grebet, at man griber buen helt specielt for at undgå “vrid” i buen eller det såkaldte “bowtorque”.
Jeg forsøgte forskellige måder at gribe buen på og hver gang med et forskelligt resultat på papiret. Jeg havde således meget svært ved at finde en ensartet måde at gribe buen på.
Derudover viste det sig, at jeg kunne vride buen utroligt meget og nemt i fuldt optræk som det ses på videoen. Jeg brugte 3 andre forsøgspersoner, hvor 2 havde de samme vanskeligheder som jeg, mens den tredje ikke havde samme problemer.

(Bemærk hvor meget buen er i stand til at “slingre” i optrækket)

Jeg besluttede at kontakte Baldurs bueshop og fik en snak med den meget dygtige verdens-eliteskytte Martin Damsbo.
Vi fik en snak om buen og det endte med at Martin ville sende et Focus greb for at se om det kunne afhjælpe problemerne lidt.
Focus grebet blev monteret dagen efter og det var helt tydeligt nemmere at finde en position i grebet således et præsentabelt rundt hul fremkom i papiret.
Men buen kunne jo naturligvis stadig provokeres til vrid.
Man bør således være forberedt på, at skulle lave sit greb helt om hvis man anskaffer sig denne bue og det er i min optik næsten et must, at skifte valnød grebet ud med et focus grip.

CIMG0483

Jeg sammenlignede buens vrid følsomhed med en Bowtech Insanity CPXL og Invasion der til sammenligning nærmest ikke kan vrides – forskellen på vridfølsomhed var meget markant.
Nogle vil ikke opleve problemer med grebet som jeg, men alle vil opleve, at kunne vride buen med de konsekvenser det så nu engang har.

Når alt det med grebet og vrid følsomhed så er sagt, er det gode ved buen, at man får fokus på sit greb og sørger for at træne dette til perfektion.
Problematikken med stor vrid følsomhed skyldes at riseren har et  “reflex” design som fremelsker vridfølsomhed og har før været oppe med nogle Mathews buer (Z7) og det er i min optik buens akilleshæl.

def123
Deflex, inline og Reflex – buebenslommens placering i forhold til greb – jo længere foran buebenslommen er, jo mere vridfølsom er buen.
I korte træk ses princippet nedenfor – reflex vil gerne vende sig om i trækket og har derfor nemt ved at vride sig:
defref

Øverste billede – reflex – buen vil prøve at vende sig om når han trækker i snoren. 
Nederste billede – deflex- buen kan ikke vende sig om og ligger klippe stabilt i hånden.

Sammenlignet med f.eks. Bowtech Invasion (2011) ses det tydeligt at de har løst dette problem ved at ændre deres grundlæggende design.

reflex-deflex

Hvis Mathews ville vise vilje til at designe sig ud af dette problem, som andre har gjort det, ville jeg nok mene at de producerede verdens bedste buer.
CREED betyder trosbekendelse – jeg må desværre nok indrømme at det er et lidt stærkt ord at tage i brug om denne bue og jeg pt. nok ikke er dicipel pga. vridfølsomheden.

Brugsområder
Creed er designet som en jagtbue og opfylder alle de krav man måtte have til en sådan – den er let, kort, lydløs og rimelig hurtig. Der hvor det trækker lidt ned, er vridfølsomheden som kan blive et problem hvis man ikke sørger for at træne greb ret konsekvent.

Fieldtest
Buen er field testet på 3D banen i Vejen. Jeg havde i knælende stillinger og ved stejle skud, issues omkring vrid i buen.
Jeg havde derfor på forhånd monteret it IQ bowsight der kan afsløre vrid i grebet og var nærmest et must for at jeg kunne præstere en god ensartet skydning.

Resumé
CREED er en uhyre flot bue i stærkt solidt design og finish. Som jagtbue har den overvejende alle de egenskaber en jagtbue skal have, men kræver et meget ensartet greb.
Sammenlignet med sin fætter, Monster Chill, som jeg også har haft fornøjelsen af at skyde lidt med, ville jeg til enhver tid vælge Monster Chill der er en meget bedre teknisk designet bue i min optik og som slet ikke har samme grad af vridfølsomhed.
Egentlig har jeg et ret kompliceret forhold til denne bue. Den er én af de flotteste buer på markedet lige nu. Finish og byggekvalitet findes nok ikke meget bedre – men jeg har svært ved at styre den – selvom jeg har skudt med compoundbue siden 1989 og vil mene jeg godt kan gribe en bue rigtigt.
Ikke at det ikke kan lade sig gøre, men du skal ikke lave mange fejl i grebet før den straffer dig, og dit greb skal sidde lige i skabet HVER gang.
Jeg og 2 andre testskytter havde på 40 meter, svært ved at lave ensartede skud grupper.
Nogen vil sikkert elske denne bue og andre hade den…

creed-wall

Ulemper:
Valnød grebet har nogle skytter problemer med.
Markant vridfølsomhed.

DATA:
Strengehøjde: 7”
Længde: 30”
Træklgd.: 26-30 – cams er trækspecifikke
Trækvægte 50-70#
IBO Speed 328 fps
Vægt 3,85 pund
Let-Off 80%

PRISER
Prisen på en rå bue ligger fra ca. 6730,-
Testbuen er venligst udlånt af : Danage.dk
Focus greb er venligst udlånt af Baldurs archery

GOHUNTING RATING: 0-5 STJERNER
2star – Design
5star – Finish
2star – Forgiveness (masser af torque)
3star – Hastighed/Speed
3star – Tuningsmulighed/lethed
2star – Skydeegenskaber (Svær at styre)
4star – Trækkurve lethed
3star – Creep-tilgivelse
3star – takedown lethed
5star – Backwall
5star – Vibration
5star – Lavt støjniveau
5star – Vægt
5star – Balance
1star – Justering af træklgd.
4star – Fabriksstrenge kvalitet
5star– Byggekvalitet, opfattet
4star – Robusthed (Tage den med i vildmarken på en USD 50.000 jagt?)
2star – Egnethed som begynderbue
3star – Value for money

TOTAL: 71 stjerner ud af 100

Disclaimer – Jeg  skal understrege omkring disse reviews – de er min bundærlige mening om produktet, både det gode og det dårlige og vil forsøge på bedste vis at dokumentere mine påstande.  Jeg har ingen sponsorer og får ingen betaling for at teste buer. Som regel er forhandlerne flinke til at låne mig buer og grej til test, men de får samtidig besked på, at der kommer et bundærligt review ud i den anden ende.

 

7 comments

  • Nicolaj Jessen

    Hey Gohunting. Tænkte på om du ikke ville være interesseret i at lave en test af Marc Anthony’s bow hunter ghillie suit? Synes den ser ret spændende ud og gad rigtig godt se/høre om hvor funktionel den i virkeligheden er, da den jo ikke er specielt dyr.
    På forhånd tak

    • Gohunting

      Hej,
      tak for de fine ord. Jeg har desværre ingen planer om at teste ghillie suit.

  • Nicolaj Jessen

    Hej igen! Vil ikke presse på, men har du et estimat på hvornår du regner med at have et review af Chill klar :)?
    Står og skal ud og købe en ny bue nu her, inden bukkesæsonen starter og vil også gerne have lidt tid til at øve i ;). Er meget spændt på hvordan Chill er at skyde med.
    På forhånd tak,

    Nicolaj

  • Nicolaj Jessen

    Fede tests du får lavet, de er rigtig spændende at følge med i, især når man er på udkig efter en ny bue.
    Er meget interesseret i en test af Chill, og eftersom du skriver at du har haft hænderne i den, er det så noget der kommer i den nærmeste fremtid?

    På forhånd tak,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv resultatet for at poste *