Camouflage til jagt – jagttøj der skjuler dig – Pürschstrategier 2
Den første artikel om camouflage udkom i 2016 og der er sket lidt siden – så her får du en opdateret version.
Jeg tog buejagttegn i 1991 og dengang var camouflage meget lidt brugt, men enkelte bueforretninger i Danmark fik tøj hjem fra USA hvor der kun fandtes 2 mønstre – Mossy oak og realtree.
Der gik faktisk mange år før de første danske jagttøjsproducenter begyndte at producere camouflagetøj til jagt.
Min første camouflagejakke købte jeg i 1991 og var en jakke fra Realtree der med sit lodrette mønster var meget effektivt til pürschjagt i skov.
Markedet bugner i dag af muligheder i både jagtbutikker og webshops, men hvad skal man egentlig vælge?
Desværre mangler butikspersonalet ofte den nødvendige viden om camouflage. Derfor håber jeg at denne artikel giver dig et indblik i, hvad camouflage er, hvordan det virker, og hvordan det kan hjælpe dig med at træffe det rette valg næste gang, du er på jagt efter nyt camouflagetøj.
Hvorfor camouflere sig?
Ordet “camouflage” stammer fra fransk og refererer til evnen til at forsvinde i sine omgivelser gennem synsbedrag.
For mange dyr, fugle og fisk er camouflage et spørgsmål om liv og død. Gennem evolutionen har både rovdyr og byttedyr udviklet unikke camouflageteknikker for at holde sig skjult. Camouflage er ofte skræddersyet til den specifikke habitat og fjender, hvilket gør, at selv små variationer i mønstrene kan opstå mellem arter, afhængigt af deres geografiske placering. Det er grunden til, at både tigeren i junglen og skovsneppen i skovbunden er perfekt tilpasset deres miljø.
(Foto by Micha Fager)
Camouflage i naturen kan fungere på flere måder. For byttedyr handler det ofte om at smelte sammen med omgivelserne for at undgå at blive opdaget. Rovdyr bruger derimod camouflage til at snige sig tættere på byttet uden at blive set. Denne evne til at forblive usynlig har været afgørende for overlevelse gennem millioner af år.
Camouflage har sandsynligvis været brugt af jægere siden stenalderen. Mange kender til de såkaldte Ghillie suits som blev opfundet i Skotland i 1700-tallet til at snige sig uset ind på de store rudler af kronvildt i det åbne højland. Ghillie suits er tunge og vanskelige at benytte til praktisk jagt, men nok noget af den bedste sløring der findes.
Camouflagetøj blev dog først mere udbredt i moderne tøjproduktion under Anden Verdenskrig, hvor amerikanske marinesoldater gjorde brug af det i Stillehavskrigen.
I dag er camouflagetøj en milliardindustri, og det spiller stadig en central rolle i militære sammenhænge. Filosofien bag er simpel: “Det, du kan se, kan du ramme – det, du ikke kan se, kan du ikke ramme.”
Blandt jægere er der ofte diskussioner om nødvendigheden af camouflage, men der er ingen tvivl om, at korrekt anvendt camouflage kan holde jægeren skjult, indtil byttet er inden for skudafstand.
Jeg har flere gange oplevet en situation, hvor jeg laver en utilsigtet lyd – f.eks. ved at træde på en gren. Dyret stopper op, lytter og prøver at lokalisere, hvad der har skabt lyden – hvor er det, og hvad er det?
Selvom lyde sjældent alene skræmmer byttet væk, kan det være syns- eller lugtesansen, der afslører dig. Jeg har ofte oplevet, at en pludselig ændring i vinden hurtigt kan afsløre min position, når dyret fanger menneskefært. Ved usikkerhed vil dyret ofte cirkulere området for at få færten eller et glimt af, hvad der udgør faren. Hvis du bliver set, er spillet ude – din silhuet er genkendt.
Netop dét – at bryde jægerens silhuet eller kontur – er nøglen til effektiv camouflage. Med det rette camouflagetøj kan du endda ses af byttet uden at vække mistanke, fordi du ikke umiddelbart genkendes som en trussel.
Derfor er det vigtigt at vælge camouflagetøj, der passer til det miljø, du jager i. Moderne materialer giver desuden mulighed for ikke kun at skjule dig visuelt, men også at reducere eller neutralisere din lugt – en vigtig faktor, som jeg vil dække nærmere i en anden artikel om pürschstrategier.
Camouflagestrategier i naturen
Naturen byder på et væld af camouflagestrategier, hvoraf de vigtigste forklares her.
Kryptisk camouflage
Kryptisk camouflage gør, at et dyr smelter sammen med omgivelserne ved hjælp af mønstre og farver, der matcher baggrunden. Det er den mest udbredte form for camouflage i naturen og kan variere meget afhængigt af miljøet. Et enestående eksempel på dette er natravnen, der mestrer kryptisk camouflage gennem komplekse mønstre.
Farvetilpasning
Mange camouflerede dyr har den samme farve som deres omgivelser. En parakit i regnskoven er grøn, ligesom løven på savannen har en sandfarvet pels, der matcher græsset.
Sammensat mønster
Mange dyr benytter sig af sammensatte mønstre, der effektivt udvisker deres konturer og signaturer. Sammensatte mønstre kan variere meget i design og kan inkludere elementer som striber og pletter, som man ser hos tigre og leoparder. Disse mønstre hjælper dyrene med at bryde deres form og smelte sammen med deres omgivelser.
Modskygge
En anden udbredt camouflageteknik er modskygge, hvor mange dyr, fugle, insekter og fisk har lysere bug og mørkere ryg. Dette udligner den naturlige skyggevirkning, hvor solen gør de øvre flader lysere, mens de nedre flader forbliver i skygge. Modskyggen fjerner denne forskel i lysopfattelsen og hjælper dyret med at undgå at blive set.
Camouflage: En værdifuld del af pürsch strategien
En korrekt valgt og brugt camouflage kan bringe jægeren tættere på sit bytte, men camouflage alene er ikke nok. Bevægelser, lyde og lugt spiller også en væsentlig rolle i at forblive skjult. Det nytter ikke at købe det perfekte camouflagetøj og tro, at man automatisk bliver usynlig i skoven. For eksempel lærer militæret om de fire B’er – belysning, bevoksning, baggrund og bevægelse – som er essentielle for at holde sig skjult. Kombineret med effektiv camouflage kan disse teknikker få jægeren meget tæt på vildtet.
Vintercamouflage: Sneens usynlige jæger
Vinter- eller snecamouflage er særligt effektivt i sneklædte landskaber, hvor den kan gøre jægeren nærmest usynlig for vildtet, da skygger nærmest er ikke-eksisterende – læs evt. artiklen om snecamouflage.
Teknisk set: Camouflagens funktioner
Camouflage har 3 hovedformål:
- At få jægeren til at smelte sammen med sine omgivelser.
- At sløre jægerens bevægelser
- Bryde den menneskelige signatur, altså det karakteristiske omrids af et menneske.
Bevægelse er det sværeste at skjule, da mange byttedyr er dygtige til at registrere selv de mindste bevægelser. Men hvordan kommer man så tæt på vildtet, hvis man ikke må bevæge sig?
Her er mønstrets effektivitet afgørende. I naturen ser vi, at både rovdyr som løver og jægerinsekter som guldsmede anvender en strategi, hvor de gør sig små og langsomt nærmer sig byttet. Når jægeren falder i ét med omgivelserne, kan han bevæge sig direkte mod byttet uden at blive opdaget. Ved langsomt at blive en del af omgivelserne virker teknikken effektivt – jægeren bliver en del af baggrunden.
Jægerens signatur – omridset af et menneske: Det vigtigste at sløre
At sløre jægerens signatur – altså hans omrids – er afgørende. Hvis dyret kan genkende den menneskelige form, vil det med det samme opfatte den som en fare. Når først jægerens signatur er synlig, er det næsten umuligt at forblive skjult, især hvis man samtidig bevæger sig. Det er derfor vigtigt, at camouflagen bryder menneskets karakteristiske omrids.
Hvis signaturen derimod ikke genkendes, kan dyret se jægeren uden nødvendigvis at blive skræmt, da det opfatter ham som en del af omgivelserne. Dyret reagerer først, når det kan identificere elementer af jægerens signatur som en potentiel trussel.
Valg af camouflagemønster
Valget af camouflagemønster bør baseres på flere faktorer:
- Det terræn, man jager i
- Den vildtart, man jager
- Den jagtform, man praktiserer
De forskellige mønstre og farver fungerer forskelligt i forskellige omgivelser og bliver opfattet forskelligt af byttedyrene. Der findes ikke ét universelt camouflagemønster, der fungerer til alle jagttyper, fordi både omgivelser, vejrforhold og dyrearter varierer. Det er derfor vigtigt at vælge mønsteret med omhu for at øge dine chancer for succes.
Jagtbeklædningens mønstertyper – 5 centrale camouflagemønstre
Camouflagetøj til jagt findes i mange varianter, men de fleste er baseret på kryptisk camouflage. Alligevel varierer de i både mønster og farve afhængigt af formål og omgivelser. Her er fem centrale camouflagemønstre, der både ses i naturen og i moderne jagtbeklædning:
1. Mikromønster
Mikromønstre består af fine detaljer som små prikker og linjer, der hjælper jægeren med at smelte sammen med omgivelserne, især når man sidder stille. I naturen ses dette ofte hos byttedyr, særligt fuglehunner, der bruger diskrete mønstre for at skjule sig. Et godt eksempel er leoparden, hvis pletter skaber et mikromønster, der gør den svær at opdage, indtil den angriber sit bytte.
Mikromønstre fungerer bedst på kort afstand, hvor de får jægeren til at forsvinde i omgivelserne, som en rugende fugl gør det. Men på længere afstande kan mikromønstre miste deres effektivitet, da de ofte flyder sammen og blot fremstår som en ensartet masse, der afslører jægerens silhuet.
Eksempler på camouflage med mikromønstre: GORE OptiFade™ og Kryptek™, Härkila Axis MSP Forest som kombinerer mikro- og makromønstre.
2. Makromønster
Makromønstre består af store områder eller striber, som effektivt forvrænger jægerens omrids. Et naturligt eksempel er tigeren, hvis brede lodrette striber nedbryder dens silhuet, mens den sniger sig tæt på sit bytte. Dette mønster er særligt effektivt for jægere, der bevæger sig, men som stadig skal forblive skjulte.
Makromønstre fungerer bedst på mellem og lang afstand, hvor de forhindrer genkendelse af jægerens kontur. På kort afstand kan de dog være mindre effektive. Mange jægere vælger ikke makromønstre, da de kan virke “voldsomme”, men i de rette omgivelser er de yderst effektive.
Eksempel på makromønster: Kuiu™ Vias.
3. Efterligningsmønster (Mimicry)
Efterligningsmønstre kopierer de nøjagtige elementer fra omgivelserne, så jægeren falder fuldstændigt i ét med terrænet. I naturen ses mimicry hos sommerfugle og insekter, der efterligner blade eller bark. Disse mønstre er ofte en kombination af mikro- og makromønstre og fungerer bedst, når jægeren sidder stille, for eksempel i en treestand under jagt på whitetail hjorte.
Dog kan mimicry-mønstre have en ulempe ved bevægelse. Naturens grene og blade står stille, mens jægeren bevæger sig, hvilket kan afsløre dig under pürschjagt. Derfor er mimicry camo ikke altid ideel til jagtformer, hvor bevægelse er nødvendig. Mimicry kan være særdeles effektivt, men mønstret skal helst ligge meget tæt på farverne og lysintensiteten af omgivelserne. Gør det ikke det, er det ikke en ubetinget fordel. De tøjmærker der bruger mimicry mønstre har da også mange forskellige at vælge mellem. Realtree har f.eks. 5 mimicry mønstre at vælge mellem og mossy oak hele 10.
Eksempler på mimicry: RealTree™
4. Kombinationsmønstre
Kombinationsmønstre er moderne camouflagemønstre, der kombinerer mikro- og makromønstre. De har ofte et “digitalt” udseende bygget op af små firkanter: De fleste nyere camouflage mønstre i dag er bygget på kombinationsmønstre.
Kombinationsmønstrenes fordel er, at de er effektive både på korte og lange afstande, hvilket gør dem brugbare i de fleste jagtsituationer. De meste camouflage der i dag benyttes til jagtbeklædning er kombinationsmønster.
Eksempler på kombinationsmønstre: Gore OptiFade™ og Axis MSP Forest (Härkila).
I tests har kombinationsmønstre ofte overgået andre mønstre på tværs af forskellige terræntyper. Dog findes der også fejlslagne forsøg med mønstre, der er for overdrevede, såsom firkanter på størrelse med madkasser – disse efterligninger fungerer sjældent effektivt.
5. 3-dimensionel Camouflage
3D-camouflage skaber en ægte dybdevirkning, der effektivt bryder jægerens konturer. Når grundmønstret og farverne passer til omgivelserne, kan 3D-mønstre gøre jægeren næsten usynlig. Mange mimicry-produkter tilbydes også i 3D-versioner, og de såkaldte “Ghillie suits” er en gammelkendt form for 3D-camouflage.
3D-camouflage kan dog være udfordrende i praksis, da det har en tendens til at hænge fast i grene og buskads, hvilket gør bevægelse besværligt. Det er også ofte tungt og varmt at have på, særligt ghillie suits, som primært er designet til at blive brugt, når man sidder stille.
3D-bladcamouflage fås ofte som overtrækstøj som er nemt at kravle i når man begynder jagten og langt det mest brugte type inden for 3D sløring.
Eksempel på 3D-camouflage: Overtrækssæt i bladcamouflage.
Valg af camouflage – Afstemning med omgivelserne
For at få den bedste effekt af sin camouflage er det afgørende at afkode terrænet og forstå dets strukturer, farver og kontraster. Uden denne viden risikerer man at opnå det modsatte af, hvad man ønsker, og i stedet fremstå endnu mere tydeligt for vildtet.
Terrænmosaik og valg af camouflagemønster
Når du vælger et camouflagemønster til jagt, er det afgørende at forstå den terrænmosaik, der dominerer omgivelserne. Terrænmosaik består af forskellige elementer som størrelsen på objekter, skygge- og lysforhold samt de linjer, der præger landskabet – lodrette, vandrette eller en kombination af begge. At matche din camouflage til denne mosaik er første skridt mod effektiv sløring.
Skygge og lys
Et grundlæggende princip i jagt er at søge skyggerne, uanset hvilken camouflage du bruger. At opholde sig i skygge er essentielt for at forblive skjult, især under pürsch- eller anstandsjagt. Camouflage, der er en anelse mørkere end omgivelserne, fungerer ofte bedst, da den blender mere naturligt ind.
Udfordringen opstår, når du bliver tvunget ud i direkte sollys eller solpletter i mørkere områder, som fx i en løvskov med lysindfald gennem bladtaget eller på åbne sletter. I disse situationer er det tydeligt, hvor forskellige mønstre kan fremstå. Nogle mønstre, oftest kombinationsmønstre, absorberer refleksioner og reducerer genkendelsen af jægerens omrids. Andre mønstre forstærker refleksioner og dermed afslører jægeren med det samme, ligesom glat stof reflektere mere lys end groft eller “pelset” stof. Hvis du er tvunget ud i lyset, skal du bevæge dig langsomt og i en lav, diskret position.
Bjerge
Bjergterræner byder på store objekter som sten, klipper og afsatser, der skaber markante skygger. Vegetationen er ofte sparsom med spredte træer og buske, og linjerne i terrænet kan variere fra lodrette og vandrette til runde. Farverne er afdæmpede, men kontrasterne mellem lys og skygge er ofte markante.
I bjerge vælger mange jægere camouflage i makromønster, da det er særligt effektivt på længere afstande, som ofte er tilfældet i bjergjagt. Et mikromønster kan på lang afstand blot syne som en ensartet, grå masse, der nemmere afslører jægerens silhuet. Populære mønstre til bjergjagt er Härkila Mountain hunter expedition (Link til test her) og GORE OptiFade™ Open Country og Kuiu Vias/Verde.
Skov
I skovområder vælger de fleste jægere en lidt mørkere camouflage, da der under træernes krone er begrænset lys. En mørkere nuance af camouflage blender bedre ind i skyggerne. Rent makromønster er mindre effektivt i skovområder, men en kombination af mikro- og makromønstre fungerer godt, da det dækker både korte og lange afstande.
GORE OptiFade™ Forest er designet med lodrette linjer, der passer til træstammernes lodrette struktur, hvilket gør det effektivt i skov. Härkila’s Axis MSP Forest er et andet populært mønster, der kombinerer mikro- og makroelementer og fungerer godt i forskellige skovtyper.
Græsarealer og åbent land
Selvom mange jægere foretrækker at søge skjul i hegn eller bag enkeltstående træer, findes der områder med store, åbne græsarealer, som kræver specielle camouflagemønstre. Pronghorn-jagt i USA’s midtvestlige stater eller jagt i Afrikas savanne og tundraen på den nordlige halvkugle kræver camouflage, der passer til flade, åbne landskaber.
Lyse mikromønstre er populære i disse terræner, da de falder i ét med det ensartede græs og de lave buske. Realtree Max-1™ og GORE OptiFade™ Open Country er eksempler på effektive camouflager til åbent terræn, selvom de sjældent ses i Danmark, hvor denne type terræn ikke er så udbredt.
Sne og vinter
Camouflage i snedækkede vinterlandskaber er nærmest en historie for sig selv og den kan du læse om i artiklen om snecamouflage her.
Vælg camouflage til jagtformen: Pürschjagt eller anstandsjagt?
Når man skal vælge camouflage, afhænger det ofte af jagtformen – om man sidder stille på anstand eller bevæger sig under pürschjagt. Personligt vælger jeg camouflagemønster ud fra den jagtform, vildtart og omgivelser, jeg står overfor. Hver camo-type har sine styrker, og det er vigtigt at vælge den rigtige for at optimere sin skjul.
Camouflage til anstandsjagt
Til anstandsjagt fungerer traditionelle mimicry-mønstre, som fx Realtree og Mossy Oak, rigtig godt. Disse mønstre er ofte opbygget med realistiske billeder af blade, grene og træstammer på en diffus baggrund, hvilket skaber en naturlig dybdeeffekt. Mønstre som Realtree MAX-4 og Realtree APG har endda en vis makroeffekt, som hjælper med at sløre jægeren.
Camouflage til pürschjagt
Når det handler om pürschjagt, hvor man bevæger sig mod vildtet, foretrækker jeg moderne digitale kombinationsmønstre, der kombinerer makro- og mikromønster, som OptiFade eller Axis MSP (Härkila). Disse mønstre er designet til at skjule både jægerens bevægelser og statiske silhuet.
- Makromønstret udmærker sig ved at bryde jægerens silhuet og sløre bevægelse, hvilket gør det sværere for vildtet at registrere dig.
- Mikromønstret er ideelt, når du sidder stille, da de får dig til at falde naturligt ind i omgivelserne.
Personligt har jeg haft stor succes med OptiFade EU og Axis MSP (Härkila) på pürschjagt, hvor jeg kunne komme meget tæt på råvildtet – og endda nedlægge to stykker med bue og pil på 10 og 15 meters afstand.
Eksempler på Effektiv Camouflage
Selvom f.eks. Realtree Max-4 oprindeligt er designet til andejagt i siv, har jeg haft stor succes med dette mønster til bukkepürsch i maj måned. Mønstret har en stærk makroeffekt, som slører jægerens silhuet, og jeg kunne ofte snige mig overraskende tæt på vildtet.
Derudover har mønstre som OptiFade EU og Axis MSP også vist sig overlegne til at bryde silhuetten i en række omgivelser.
Fremtidens camouflage
Camouflageudviklingen bevæger sig hele tiden fremad. Med nutidens teknologiske fremskridt har mønstre som Axis MSP og OptiFade en klar fordel i mange jagtsituationer.
HUSK LIGE DET MED UV-lyset!
Hov- og klovdyr ser anderledes end mennesker og kan se et stykke ud i det ultraviolette spektrum – særligt i dårlig belysning. Du kan altså vælge nok så god en camouflage, men hvis stoffet reflekterer UV-lys, vil du lyse kraftig op i en mørk skov!
UV-lys reflektion fra stoffet skyldes som regel metoden hvor farven er tilført stoffet samt farvestoffets kemi.
Derfor skal du lige læse artiklen om hjortevildtets syn her
Og husk lige at have en uv-lampe med i lommen når du du skal på jagt efter camouflagetøj i jagtbutikken..
(Billigt bladcamo overtrækssæt fra billig kina shop – reflekterer UV-lys meget kraftigt)
Notabene: Mode og camo
Selvom effektivitet er vigtig, spiller mode og markedsføring en stor rolle i valget af jagttøj. Mange jægere køber camoflagetøj baseret på udseende, selvom det ikke nødvendigvis er det mest funktionelle.
1990’erne blev digitale camouflagemønstre introduceret til den amerikanske hær, men mødte modstand, fordi soldaterne ikke syntes, de så “pæne” ud.
Det samme kan ske blandt jægere – vi vil gerne se godt ud, selv når vi prøver at skjule os.
Dog er det vigtigt at huske, at camouflage giver en reel fordel, især under pürschjagt, hvor bevægelse og skjul er afgørende for succes.
Husk også at læse artiklerne – pürschstrategier 1 hjortevildtets syn.
Og artiklen om snecamouflage