Rådyrbøffer på grill – sommermad!

 

Her den 1. juni er grillen for alvor kommet i gang og det er tid til at smide lidt råvildt på grillen.
Nu spiser vi ret meget vildt hjemme hos os og en dyrekølle kan blive lidt kedelig i længden og det er bestemt ikke hverdagsmad, da det tager for lang tid at tilberede.

sommergrillraadyr1

Derfor har jeg fået for vane, at udbene køllen og skære den ud i bøffer, marinere dem og derefter på grillen – og det smager himmelsk.

VIGTIGT!
Et ung dyr egner sig bedst til denne fremgangsmåde da grill fremhæver den til tider lidt harske lugt/smag som gamle dyr kan have.
Jeg plejer at kunne lugte mig frem til om kødet egner sig bedre til røget kølle eller til hak.

Køllen udbenes i de sædvanlige stykker – jeg har lært det ved at se denne udmærkede video af Arvid Jacobsen der filmer “Søren Slagter”

Herefter skæres ca. 2 cm tykke bøffer ud.
Bøfferne lægges en ad gangen i en frysepose og der lægges en skærebræt ovenpå hvorefter man giver skærebrættet et par på kassen indtil bøfferne er godt flade.

Herefter blandes en marinade – det er egentlig op til folks egen fantasi, men jeg plejer at bruge olie, hvidløg, timian, lidt estragon og godt med salt og peber.
Bøfferne behøver ikke ligge så længe i marinaden – en halv time er tilstrækkeligt – har man bedre tid – et par timer.

Derefter skal de på en god varm grill.
Kunsten er at stege dem lige præcis tilpas og ikke for meget.

grill3

Når du ser at saften piblen frem på oversiden, vendes de straks og tages af når der igen pibler saft op.
Man må aldrig vende bøfferne 2 gange – kun 1!

Nem og hurtig jagtmad til hverdag som hele familien kan lide.

Tilbehør – salat og groft brød – mums og velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skriv resultatet for at poste *