Bukkejagt – “Enhjørningen”
Efter 11 timers rejse, et kort hvil, aftensmad og kontrolskydning af riflen – afsted på jagt!
Det var nu 2. gang vi skulle til Lutowko og forventningerne var høje.
Reviret er 18.000 ha. og jeg havde fået en af de gamle garvede jagtguider der kendte reviret som sin egen bukselomme, men desværre ikke meget til tysk eller engelsk – men det skulle jo nok gå…
Vi kørte lidt rundt og parkerede og pürschede os ud til en del lysninger, men varmen var stadig tung og dyrene sad stadig i det høje græs uden for synsvidde.
Vi kom kørende op til et T-kryds og svingede til venstre og i et lille hul i bevoksningen på højre side fik jeg et glimt af noget rødt i det høje græs og bad min jæger bakke tilbage til hullet. 2 råer gik i den store græs-eng men næsten skjult af det høje græs. Vi betragtede dem et par minutter og den polske guide satte stille i gang igen, da jeg så en sprosse i græsset.
Jeg bad ham bakke tilbage igen, mens han slog ud med armene og sagde “mama”!
Men han bakkede alligevel tilbage og vi kiggede igen – intet var at se!
Jeg fornemmede hans irritation og han ville til at sætte igang da bukken rejste sig!
– og hvilken buk! – jeg rev ham i armen og hviskede “Rogaszs”!
Nu så han også bukken og vi kørte et par hundrede meter frem og luskede stille ud af bilen. Vi pürschede ned ad en lille skovvej for at komme i god vind. Vi nåede ud til engen, og spejdede efter bukken – og dér var han! – ca 170m ude i det høje græs sammen med 100.000 myg som vi hurtigt stiftede bekendtskab med! – min jagtkasket lå i bilen og myggene kastede sig lystigt over min lyserøde badehætte!!
Jeg stillede viper-flex’en op, lagde riflen til rette og skruede Swarovskien op på 30x forstørrelse. Wow en stærk buk! Jeg målte afstanden med min Kahles RF til 166m og stillede kliktårnet og parallelaksen ind – men der var ikke frit skud. Masser af sejt svingelgræs dækkede bukken så kun hoved og lidt hals var synligt. Ventetid!
Bukken skulle bevæge sig ud af det høje græs til en plet længere fremme hvor græsset var lavere…
Bukken havde ikke travlt men langsomt bevægede han sig hen mod pletten… efter 15 lange minutter var han fremme og blottede bringen og derefter bladet – jeg chekkede afstanden igen til 164m… trådkorset fandt bladet og lod Tikka’en gøre resten.
Han tegnede for skuddet og hoppede ind i det høje græs og forsvandt.
Den polske guide nikkede anerkendende, og vi begav os ud i engen for at finde bukken.
Vi ledte og ledte, sammen og hver for sig, men fandt intet…
Desperationen og tvivlen begyndte at gnave og efter at have ledt et kvarter, så min jagtfører lidt opgivende ud… Damn!
Jeg så at han langsomt bevægede sig mod bilen – men fandme nej – den skulle være der!
De gange jeg har haft svært ved at finde en buk, huskede jeg, at jeg næsten altid havde ledt for kort og fundet bukken længere ude end jeg troede – så jeg gik endnu længere ud, alt i mens myggene nu var blevet en plage af nærmest bibelske dimensioner!
Jeg spejdede efter huller i græshavet og dér! 15m ude var der et hul – jeg kunne mærke adrenalinen koge igen og halsen snøre sig sammen mens jeg sled mig gennem græshavet – komnu! komnu! – han skal være der! – og dér lå bukken forendt – en perfekt bladkugle fra min 243winchester – pyyhhh sikke en forløsning og sikke en buk! En kæmpe krop og flot stærk opsats og hvad! – den havde et EKSTRA HORN midt i panden!
– jeg havde skudt en “enhjørning”!
Jeg knælede ned ved det smukke dyr og sendte en stille tak til de højere magter.
Bukketuren til Polen var sandelig begyndt med oplevelser af særdeles høj karát!
(Bukken vejede 21 kg brækket og opsats med kranie 496 gram. Rejsen var arrangeret af Diana og reviret hedder Lutowko)
